Kategoriarkiv: søgning

Søgning: Find and Run Robot (FARR) finder lynhurtigt dine programmer og dokumenter

Find and Run Robot (FARR) er et program til søgning efter programmer og dokumenter på din computer. Søgeresultaterne bliver præsenteret mens du taster søgeteksten ind – og eftersom der kun søges i almindeligt anvendte mapper som Dokumenter, Skrivebord og Start/Programmer, er det lynhurtigt! Hvis man har andre mapper, der ønskes anvendt i søgninger, kan de nemt tilføjes.

Tryk på den tast du har valgt til at starte programmet, og begynd så at skrive de første bogstaver af det program eller dokument du vil åbne, og resultaterne vises øjeblikkeligt.

FARR kan også foretage lige så hurtige websøgninger, sende email, manipulere filer, kontrollere åbne vinduer, og meget meget mere. Der findes masser af tilføjelser til programmet (den første tilføjelse jeg hentede til FARR var GooglePlus, som lader mig foretage Google-søgninger i realtime, baseret på mine indtastninger).

FARR bruger kun ganske få systemressourcer, det kan køres fra en USB-nøgle og det laver ikke møg i registreringsdatabasen.

Jeg er imponeret!

FARR er donationware.