Video/street trial: Danny Macaskill er tilbage

Danny Macaskill er fra Skotland. Han kører på cykel. Han er god til det. Han kan selvfølgelig ikke noget, jeg ikke kan. Kunne. Engang. Så vidt jeg husker. Men Danny kører altså street trial på sin cykel. Den der slags cykling, hvor man forsøger at komme igennem en bane med forhindringer, både naturlige og menneskeskabte, uden at sætte en fod på jorden.

Siden han dukkede op på YouTube i en hjemmebrygget video for et par år siden, har der været rift om Danny Macaskill. Han har optrådt i reklamer for blandt andet et tysk bilmærke og en energidrik, været stuntman i Hollywood – og nu har han altså en ny, imponerende video på gaden, hvor han gør umulige ting, siddende og stående på sin cykel. Industrial Revolutions.

Han har nok gode bremser på sin cykel, ham Danny.

Se flere af Danny Macaskills videoer på www.dannymacaskill.co.uk

Fodbold: Alle tiders største comeback..

Fodboldsæsonen i England er slut. To en halv hårde måneder uden Premier League-fodbold ligger foran os.

Derfor dette lille tilbagebageblik på alle tiders største comeback – Champion League-finalen i Istanbul tilbage i 2005.

Liverpool FC… AC Milan… The Beatles… Sean Connery… jeg advarer mod stor risiko for gåsehud:

Video: Konverter, opdel, saml og rediger film med Free Video Converter

Har du osse prøvet at optage flere forskellige små filmklip fra Tante Odas fødselsdag med din mobiltelefon eller dit kamera – og haft svært ved at samle de små videoklip til én film?

Eller har du prøvet at filme én laaang film, som du egentlig gerne ville dele op i flere små bidder?

The Free Video Converter er et værktøj, som kan bruges til at konvertere, opdele, samle og redigere dine film. Programmet understøtter en masse forskellige videoformater fra AVI til WMV og HD-film fra dit kamera. Brugerfladen er simpel og intuitiv, og gør det nemt at udføre simple konverteringer, og at opdele en stor film i mindre stykker, eller at samle en masse filmstumper i en samlet film.

Free Video Converter

The Free Video Converter kan åbne og konvertere videoformaterne AVI, FLV, MOV, MP4, MPG, MPEG, MTS, RM, RMVB, QT, WMV, og andre formater som genkendes af din computer (Direct Show) – og konvertere til følgende formater: AVI, MP4, MPEG1, MPEG2, QuickTime (QT), WMV.

Programmet har en nem brugerflade, som gør at du hele tiden kan se hvor langt du er nået med filmen, og der er prædefinerede konverteringsindstillinger til filmformater der kan bruges på YouTube, iPod, iPhone, HDTV og websider (Flash).

Jeg har selv lige afprøvet programmet med to forskellige filmformater: Første forsøg med 7 stumper film fra min mobiltelefon i Sony Ericssons 3gp format, som blev samlet til én film i flv format, og andet forsøg med 6 film i MOV format fra mit kamera, som blev samlet til én AVI film.

Programmet virker fint, og gør hvad det lover. Et godt lille værktøj.

Download Free Video Converter.

WordPress og Internet Explorer og Youtube video: Problem med visning af blog

Der har været problemer med visning af www.nykobingfalster.net i Internet Explorer (tak fordi du gjorde opmærksom på det, Henrik). Når nogen forsøgte at opsøge bloggen i Internet Explorer, fik vedkommende besked på at “Siden kan ikke vises”. Brugere, der opsøgte bloggen ved hjælp af Firefox, Opera og andre browsere har ikke haft problemer med at se bloggen.

Det har vist sig, at problemet skyldes at Internet Explorer ikke kan håndtere den kode der er anvendt til at embedde Youtube video i WordPress bloggen.

Problemet er nu løst. For andre WordPress bloggere med samme problem er løsningen her:

Redigér Youtube koden, så der kun er de sidste <embed></embed> tags tilbage:

I stedet for:

Skal du nøjes med:

<embed src=”http://www.youtube.com/v/DuiGJ8hUWLc&hl=en&fs=1″ type=”application/x-shockwave-flash” allowscriptaccess=”always” allowfullscreen=”true” width=”425″ height=”344″></embed>

Brug <div></div> tags til at centrere, og problemet er løst.

Tak til Eastwood Zhao dot COM