Tag-arkiv: browser

Browser: Tæm din Firefox med Configuration Mania

Jeg elsker stadig Firefox. Og som tidligere beskrevet findes der en mængde skjulte indstillinger til Firefox, hvor man kan skrue og indstille og gøre ved.

De skjulte indstillinger kan man få frem, hvis man skriver about:config i browserens adresselinie – og hvis du overhovedet kan overskue de kryptiske indstillinger, kan du rigtigt nørde løs.

Configuration Mania

Hvis du ikke ønsker at rode med de nørdede indstillinger i about:config kan du i stedet hente en tilføjelse til Firefox, Configuration Mania og klikke dig igennem de fleste af Firefox' finere indstillinger.

I modsætning til about:config bliver de forskellige indstillinger fint beskrevet med Configuration Mania.

Configuration Mania er gratis og virker med Firefox. Du kan hente tilføjelsen her.

Internet browser: Farvel, Internet Explorer 6!

Trash IE

Der findes stadig private brugere og virksomheder derude, som anvender browseren Internet Explorer 6, når der skal kigges på internetsider.

Lad være med det! IE6 er forældet og følger ikke standardreglerne for hvordan sideindhold skal vises. Derudover har den en del sikkerhedssvagheder, og en hel del klare fejl.

11 procent af nykobingfalster.nets besøgende bruger stadig IE6, så I er meget godt med i forhold til det generelle niveau i Danmark, hvor det anslås at 16 procent bruger den forældede browser.

Fremover vil besøgende på nykobingfalster.net der bruger IE6 alligevel blive advaret med et banner øverst på siden om, at det er en rigtig god idé at skifte til en tidssvarende browser.

Hvis du bruger IE6 og fortsat ønsker at blive ved med at bruge Internet Explorer, kan du hente den nyeste IE version 7, eller betaudgaven af IE version 8.

Hvis du vil – og det kan anbefales – kan du også prøve en af de andre populære internetbrowsere, som for eksempel Firefox, Opera, eller Safari.

Læs mere om kampagnen mod Internet Explorer 6 her.

WordPress og Internet Explorer og Youtube video: Problem med visning af blog

Der har været problemer med visning af http://www.nykobingfalster.net i Internet Explorer (tak fordi du gjorde opmærksom på det, Henrik). Når nogen forsøgte at opsøge bloggen i Internet Explorer, fik vedkommende besked på at “Siden kan ikke vises”. Brugere, der opsøgte bloggen ved hjælp af Firefox, Opera og andre browsere har ikke haft problemer med at se bloggen.

Det har vist sig, at problemet skyldes at Internet Explorer ikke kan håndtere den kode der er anvendt til at embedde Youtube video i WordPress bloggen.

Problemet er nu løst. For andre WordPress bloggere med samme problem er løsningen her:

Redigér Youtube koden, så der kun er de sidste tags tilbage:

I stedet for:

Skal du nøjes med:

Brug <div></div> tags til at centrere, og problemet er løst.

Tak til Eastwood Zhao dot COM

Firefox: Read It Later – en Firefox tilføjelse, der lader dig gemme sider for senere læsning

Når jeg sejler rundt derude på Det Store Internet Hav støder jeg ofte på sider som er interessante og nyttige, men som jeg ikke altid lige har tid til at læse her og nu. Og jeg vil heller ikke bogmærke siderne, for mine bogmærker er i forvejen en samling rod. Her kommer Firefox tilføjelsen Read It Later ind i billedet:

Denne Firefox tilføjelse lader dig gemme interessante sider til senere læsning. Når du besøger en side du vil læse senere, klikker du på Read It Later knappen, og siden er gemt i en liste i din Firefox browser. Du kan oven i købet synkronisere din læseliste med andre computere, hjemme eller på arbejdet. Hver liste har et unikt feed id og password, som du taster ind på Read It Later på de computere du ønsker. Alt hvad du tilføjer eller fjerner fra Read It Later på én computer, vil derefter kunne synkroniseres mellem computerne.

For du bruger da Firefox, ikke? Ellers kan du hente nyeste danske udgave af browseren her.

Mozilla Firefox 3 Final Portable

Som nævnt i et tidligere indlæg kan det være en god idé at teste en ny internetbrowser ved at installere den transportable version af browseren.

Nu er der mulighed for at teste den nye Firefox 3 (der blev udgivet i går), uden at installere den oven i din værdifulde Firefox 2.

Den transportable udgave af Firefox 3 anvender sin egen profil, som findes i samme mappestruktur som programmets filer.

Firefox 3 Portable kan stort set alt hvad Firefox 3 kan. Det er for eksempel muligt at installere udvidelser og temaer. Bogmærker importeres nemt til den transportable udgave – bare peg på din bookmarks.html fil i din Firefox 2 profilmappe (typisk C:ProgrammerMozilla Firefoxdefaultsprofile).

Browser: Opera 9.5 Portable

En god måde at teste en ny browser på er at installere den transportable version og bruge den et stykke tid for at se hvordan den virker. Fordelen ved at bruge en transportabel udgave er selvfølgelig, at den ikke installerer noget på computeren, og at man ikke behøver bekymre sig om, hvorvidt den nye browser pludselig bliver standardbrowser eller knytter sig til bestemte filtyper.

For eksempel kan man anvende den transportable version af Firefox 3 RC 2 til at teste den kommende udgave af Firefox uden at overskrive eller ødelægge eller overskrive sin Firefox 2.0 konfiguration.

Den transportable version af Opera browseren hedder Opera @ USB, og giver de samme fordele. USB-versionen ændrer intet ved andre browsere, inklusive andre versioner af Opera, på den pc man tester programmet på. Og den efterlader (næsten) ingen spor på systemet, hvis mappen slettes efter testen.

Transportable browsere er også en glimrende måde at få adgang til internettet på, for eksempel på internetcaféer og andre offentlige computere.

HP Smart Web Printing sparer dig en masse papir

HPs gratis program HP Smart Web Printing kan kombinere de klip du vælger fra mange forskellige websider i én side, så du ikke skal udskrive for eksempel fem sider for at se den ønskede information på papir.

Værktøjet – som uanset sin HP-oprindelse virker med en hvilken som helst printer – integreres efter installationen direkte i InternetExplorer og Mozilla Firefox, så når du har brug for at klippe tekst eller billeder eller en hvilken som helst del af en hjemmeside, er det så simpelt som at klikke på en knap.

Før du udskriver de valgte klip, kan du redigere, ændre størrelse og justere klippene som du ønsker det. Resultatet er meget mere brugbare udskrifter, og mindre spildt papir.

Programmet fylder 6,6 Mb at downloade. Jeg har testet det i InternetExplorer 7 og Mozilla Firefox 2.0.0.14, og kan kun give det topkarakter. Det virker bare, og der skal ikke foretages alle mulige opsætninger først. HP Smart Web Printing er helt klart med på min liste over “must-have” software.

Tæm din Firefox

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker Firefox. Internetbrowseren Firefox. Nogen hader Microsofts Internet Explorer. Det gør jeg ikke. Jeg elsker bare Firefox.

Når det er sagt, er der en ting ved Firefox, der irriterer mig, og det er at programmet er et svin med sine ressourcer. Noget af det handler selvfølgelig om, at jeg har en milliard faneblade åbne samtidig, og det skal jo sløve systemet en del. Men det jeg ikke kan li’ er, at efter at jeg har lukket alle de faneblade og der kun er mig og min startside tilbage, bruger Firefox stadig 150+ megabyte RAM.

Ved at søge lidt, fandt jeg en glimrende løsning på problemet:

1. Skriv about:config i Firefox-browserens adresselinie.
2. Højreklik på den side, der kommer frem, og vælg NY -> BOOLSK.
3. Skriv config.trim_on_minimize i den dialogboks, der kommer frem.
4. Vælg True, og tryk ENTER.
5. Genstart Firefox.

Det der nu sker er, at når Firefox minimeres, dumper den sit indhold på harddisken. Når du igen maximerer Firefox, loades den tilbage til RAM, men kun i en brøkdel af den størrelse, den oprindeligt havde. Inden optimeringen brugte min Firefox 150 Mb RAM med mine fire faneblade åbne. Efter optimeringen (og en genstart af Firefox) bruger Firefox nu 45 Mb på de samme fire åbne faneblade. Og når jeg minimerer Firefox, drøner RAM-forbruget helt ned på 5-10 MB – og op på 45 igen, når jeg maximerer.

Den løsning, jeg nævner ovenfor, er af ældre dato, men den virker stadig, selv med den i skrivende stund nyeste udgave af Firefox, version 2.0.0.14.

Hvis du bruger Thunderbird som mailprogram, kan du lave nøjagtigt den samme optimering her. For at komme til Thunderbirds About config, skal du vælge menuen FUNKTIONER -> INDSTILLINGER -> AVANCERET -> KONFIGURATIONS REDIGERING..

OG HVIS FIREFOX ER FOR LANGSOM?

Nu vi er igang, kan vi lige så godt se lidt på den hastighed, Firefox præsterer, når du surfer på nettet. Og hvis du har en hurtig internetforbindelse, bør du overveje at udføre denne lille ændring af Firefox:

Som standard er Firefox sat til kun at downloade sider med fire simultane forbindelser. Det er fint, hvis du kører på et gammeldags modem, men bredbånd er i stand til at præstere langt bedre end det.

1. Skriv igen about:config i din Firefox-browsers adresselinie.
2. Find disse linier på konfigurationssiden: network.http.pipelining, network.http.proxy.pipelining, og network.http.pipelining.maxrequests.
3. Lav network.http.pipelining og network.http.proxy.pipelining om til True.
4. Lav network.http.pipelining.maxrequests om til et højere tal, alt efter hvor hurtig din internetforbindelse er – et eller andet sted mellem 10 og 30 skulle kunne gøre det.
5. Til sidst, højreklik på skærmen og vælg NY -> HELTAL. Kald den nglayout.initialpaint.delay og sæt værdien til “0″. Denne indstilling styrer den tid, Firefox sidder på sin flade før den begynder at arbejde.
6. Genstart Firefox.

Se den originale artikel hos Forever Geek. Og hvis du bruger Microsoft Internet Explorer, så bank dit hoved i bordet syv gange og se derefter denne video, der indeholder en løsning for dig.

Har du andre Firefox tips og tricks til hurtig udbredelse, så kommentér!