Har du nogensinde tænkt på at blive manager for din egen fodboldklub?

Hattrick gør det muligt. Hattrick er verdens mest populære online fodboldspil, og det er ganske gratis. I Hattrick styrer du din egen klub, køber og sælger spillere, træner dem, og spiller kamp et par gange om ugen – altsammen i din internetbrowser, og på dansk.
Hattrick er ikke sådan et spil, hvor du sidder og spiller kampen med en joystick. Til gengæld skal du som manager sørge for at få dine spillere i den rette træning og sætte hold til kampene, som du kan følge live.
Man behøver ikke være online hele tiden, men kan vælge at nøjes med at logge på et par gange om ugen for lige at ordne det mest nødvendige, sætte hold og den slags – eller man kan vælge at gå op i det med liv og sjæl, købe spillere billigt og sælge dem dyrt på Hattricks enorme transfermarked, og deltage i Hattricks konferencer.
Det hele er rent tekstbaseret. Det lyder kedeligt, men er det ikke. Det er faktisk ret fascinerende at have sat sit livs hold til sæsonens vigtigste kamp, blot for at se følgende besked dukke op på skærmen kort efter kick-off: “Die Toten Hosen tog føringen i det 2. minut med 1 – 0, da Bodo Ballermann elegant modtog en dyb aflevering og afsluttede med en halvflugter, der sad lige under overliggeren“. Eller at rykke op i en bedre liga efter at have kæmpet en helt sæson mod uretfærdigheder som skader, dårlig form og elendige dommerpræstationer.
Man spiller i ligaer med 8 hold i hver. En sæson varer 16 uger, og udover de spændende ligakampe spilles der cupkampe og venskabskampe, og et forholdsvis nyt tiltag er ungdomshold, hvor der er mulighed for at træne nye spillere op.
Lige nu er der 965.723 hold fra 112 lande i Hattrick. I Danmark er der lige nu 51.880 hold.
Som ny bruger vil du modtage et middelmådigt hold med en svag træner og et lille stadion og en lille fanklub. Når du begynder at tage hånd om klubben, købe og sælge spillere, vælge træningsform, sætte hold og den slags, og du gør det godt, vil holdet så småt stige i graderne, vinde kampe og måske rykke op i en højere liga.
NU er et godt tidspunkt at starte med at spille Hattrick. Den nye sæson starter på søndag…