Tag-arkiv: google maps

Rumfart/GPS: Hvad ser astronauterne lige nu?

Måske er det-der med at besøge rummet som turist stadig lidt for langt væk for de fleste af os. Mens vi allesammen venter på at Richard Branson gør det lidt billigere for os, må vi “nøjes” med dette Google Kort, som viser den internationale rumstation ISS’ aktuelle position.

Kortet viser det aktuelle kig mod jorden fra ISS.

Hvis din fantasi skal have lidt mere hjælp, kan du se NASA-astronaut Ron Garans fotos på Twitpic, hvor han poster fotos fra rumfærgen Endeavour og ISS.

Tak til Google Maps Mania: What the Space Station Astronauts See..

 

GPS, kort og koordinater: Konverter nemt dine koordinater

Hvis du har brug for at konvertere et sæt koordinater til et andet geodætisk system, kan du bruge den forholdsvis simple Boulters GPS Coordinate Converter.

The Worldwide Coordinate Converter er et andet godt værktøj til konvertering af koordinater. Der skal ikke downloades noget – det hele foregår i din browser.


Vælg referencesystem for dine data og det referencesystem du ønsker dine data skal konverteres til. Derefter kan du enten tilføje dine koordinater manuelt, klikke på Google-/OpenStreetMap-kortet, eller skrive en adresse.

Til sidst, når du trykker konverter, vil dine koordinater bliver vist i det ønskede format.

Sidst, men ikke mindst: The Worldwide Coordinate Converter accepterer også data med kommaseparerede værdier (CSV).

Kilde: Google Maps Mania: A Google Maps Coordinate Converter..
 

Android: Google Maps Navigation i Danmark og 10 andre lande

Fra og med i dag er Google Maps Navigation tilgængelig på Android-telefoner i Danmark, Belgien, Canada, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz, Spanien, Tyskland og Østrig.

Google Maps Navigation har i forvejen kunnet benyttes i USA, Storbritanien og Irland.

Du kan se Googles egen demonstration af Google Maps Navigation her:

Google forklarer: "Google Maps Navigation er et internetbaseret GPS navigations- eller "satnav"-system, som tilbyder stemmestyret turn-by-turn rutevejledning som en gratis funktion i Google Maps. Google Maps Navigation (beta) med stemmestyret søgning findes i Google Maps version 4.2 på Android-versioner 1.6 og højere".

Det med den stemmestyrede søgning skal vist lige tages med et gran salt, sådan helt lokalt. Det ser ud til, at funktionen foreløbig kan benyttes på engelsk, kinesisk, japansk, spansk, tysk, fransk og italiensk (i disse lande). Men det er Googles mål, at funktionen med tiden skal findes på alle sprog.

Sådan får du Google Maps Navigation (betaversion) på din Android-1.6-eller-højere-telefon: Søg efter 'Google Maps' på telefonens Android Marked, og opdater til nyeste version.

Vær opmærksom på, at brugen af Google Maps Navigation er gratis – men det er datatrafikken ikke.

Set på Google Operating System, Unofficial news and tips about Google – og fruens Android 2.1-telefon.

Kort: Find din bus eller dit tog med Google Maps

Nu er det slut med at diskutere hvornår den næste bus eller det næste tog kører.

Fra og med i dag henter Google Maps nemlig informationer fra rejseplanen.dk – og det gælder både Google Maps på din computer og Google Maps på din Android-telefon.

rejseplanen.dk på Google Maps

Du indtaster blot afgangs- og ankomstadresserne og klikker på bus-ikonet – så får du at vide hvilken bus, tog eller metro du skal tage for at komme frem. Der er som på rejseplanen.dk selvfølgelig mulighed for at vælge tidligere eller senere afgange.

Står du ved det overfyldte busstoppested med din Android-telefon og busserne bare vælter ind, skal du blot starte Google Maps, og så i øvrigt vide hvorhen du vil. Telefonens gps lægger nemlig automatisk afgangsadressen ind (ud fra din aktuelle position) – og du får serveret bussens linienummer og næste afgangstidspunkt og hvor du skal stå af, og hvor lang tid turen tager.

Det er omsider slut med at stå ved et busstoppested og læse kilometerlange køreplaner for at finde ud af, om man skal med linie 98, 13b eller 117 for at nå frem.

Sådan, rejseplanen.dk og Google – det er intet mindre end genialt, det-der!

Kort: Real-time flytrafik over Europa

Vi har tidligere besøgt kort med real time flytrafik over Sverige og Danmark og over Shiphol lufthavnen i Amsterdam.

RadarVirtuel kan du følge flytrafikken over det meste af Europa.

RadarVirtuel benytter sig af et antal forskellige kilder til at vise flyenes aktuelle placering på kortet, og du kan klikke på ethvert fly på kortet for at få yderligere oplysninger om flytype, selskab, rute, hastighed og højde.

På kortet kan du desuden vælge at få vist oplysninger om lufthavne og de seneste vejrforhold.

Set hos Google Maps Mania..

Kort: Se de nyeste fotos på Google Maps

Geo Search

Dette Google Maps mashup – Geo Search – viser lokale nyheder og fotos fra et hvilket som helst sted. Du skal blot klikke på kortet.

Mashup-et viser de senest geotaggede fotos fra TwitPic. Grunden til at vælge TwitPic og ikke Flickr eller Panoramio er selvfølgelig, at de fotos der vises er de sidste nye, ofte kun sekunder eller minutter gamle. Det betyder, at hvis der sker noget et eller andet sted i verden, er der en god chance for at du her kan se helt friske fotos fra stedet.

Jeg har for eksempel netop siddet og kigget på få minutter gamle fotos fra snevejret i England.

Kortet af fremstillet af Abava i Moskva, Rusland, og historien er fra Google Maps Mania: View Recent Photographs on Google Maps.

Kort: Real-time skibstrafik i verden

Jeg har tidligere vist eksempler på steder på nettet med live flytrafik over Skandinavien og over Holland.

Med Marine Traffic kan du følge med i hvor skibe – fragtskibe, tankskibe, miljøskibe, sejlskibe, slæbebåde, fiskefartøjer, krydstogtsskibe og passagerskibe – befinder sig over hele verden:

Skibstrafik

På live kortet kan du klikke på hvert enkelt fartøj og få oplysninger om flag, skibstype, status, fart og kurs, længde og bredde, dybdegang, destination, forventet ankomsttid og info om hvornår oplysningerne er opdateret (typisk inden for de seneste par minutter).

På fartøjssiden kan du søge efter et bestemt fartøj som du kender navnet på, og på havnesiden kan du se hvilke skibe, der aktuelt befinder sig i en bestemt havn.

Helt lokalt kan du selvfølgelig se hvor færgerne til og fra Gedser, Rødby, Tårs, Kragenæs og Bandholm befinder sig, hvilke skibe der lige nu sejler gennem Fehmarnbælt, eller hvilken kaj slæbebåden Baltsund ligger ved i Rødby Havn.

Marine Traffic anvender Google Maps, og du kan se kortene på de sædvanlige måder (Map/Satellite/Hybrid/Terrain), og på en helt ny måde: Nautical, som giver bedre informationer lige netop for skibstrafik.

Set hos AddictiveTips..

Denne guts mobiltelefon tager augmented reality op på et helt nyt niveau

Jeg har her for nylig anskaffet mig en af de-hersens nymodens Android mobiltelefoner. Den kan en hel masse med at sørge for at holde mig i kontakt med alle mulige mennesker på alle mulige måder, og sørge for at jeg ikke farer vild og alt muligt.

Men denneher guts latterlige oldsag af en mobiltelefon er allerede lysår forude, når det kommer til augmented reality:

Kort: Discount hotel reservation med Google Maps

cheaphotels.ie kan du se placeringen af 66.000 hoteller i 168 lande. Og du kan søge efter et hotel og lave din reservation direkte fra hjemmesiden. Eller du kan bruge Google kortet til at zoome ind på et bestemt sted og vælge et hotel blandt de viste.

cheaphotels.ie anvender begrebet “specielle internet priser”, som de er i stand til at forhandle sig til, takket være det store antal hotelreservationer som de modtager. Vær derfor sikker på at angive den oplyste rabatkode når du bestiller. Se cheaphotels.ie FAQ, som indeholder svar på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med reservation – for eksempel, at reservation til den lave pris forudsætter forudbetaling med kreditkort.

2009-09-18_155624

Set hos Google Maps Mania..