Tag-arkiv: gps

Rumfart/GPS: Hvad ser astronauterne lige nu?

Måske er det-der med at besøge rummet som turist stadig lidt for langt væk for de fleste af os. Mens vi allesammen venter på at Richard Branson gør det lidt billigere for os, må vi “nøjes” med dette Google Kort, som viser den internationale rumstation ISS’ aktuelle position.

Kortet viser det aktuelle kig mod jorden fra ISS.

Hvis din fantasi skal have lidt mere hjælp, kan du se NASA-astronaut Ron Garans fotos på Twitpic, hvor han poster fotos fra rumfærgen Endeavour og ISS.

Tak til Google Maps Mania: What the Space Station Astronauts See..

 

Glympse: Når nogen lige skal vide hvor du er – til Android, iPhone, Windows Mobile

Har du en smartphone – Android, iPhone, Windows Mobile – kan du med Glympse hurtigt og sikkert at dele din geografiske position (hvor du befinder dig). Det er oven i købet nemmere end at sende en besked eller ringe og fortælle hvor du er.

Du behøver ikke at registrere dig nogen steder for at bruge Glympse, og der er ikke noget socialt netværk, man skal være medlem af. Du kan bare sende et Glympse til nogen via e-mail, sms, Facebook eller Twitter.

Glympse
Så er kaffepausen på Fyn overstået, og turen fortsætter ud på motorvejen..

Modtageren af dit Glympse kan “se dig” på sin smartphone eller computer. Oplysningen om hvor du er, deles kun i det stykke tid, du vil have oplysningen skal deles. Derefter stopper den.

Din position vises på et kort i realtime i den tidsperiode du angiver, når du sender din position til nogen. Et Glympse kan vare fra 0 minutter op til 4 timer. Du bestemmer. Her kan du se en fin beskrivelse af hvad Glympse kan bruges til:

 

 

Du kan hente Glympse direkte til din telefon fra henholdsvis Android Market, iTunes App Store og Windows Phone Marketplace. Det er gratis at hente Glympse. Du betaler almindelig sms-takst og datatrafik til din netværksudbyder, når du sender Glympses.

 

GPS, kort og koordinater: Konverter nemt dine koordinater

Hvis du har brug for at konvertere et sæt koordinater til et andet geodætisk system, kan du bruge den forholdsvis simple Boulters GPS Coordinate Converter.

The Worldwide Coordinate Converter er et andet godt værktøj til konvertering af koordinater. Der skal ikke downloades noget – det hele foregår i din browser.


Vælg referencesystem for dine data og det referencesystem du ønsker dine data skal konverteres til. Derefter kan du enten tilføje dine koordinater manuelt, klikke på Google-/OpenStreetMap-kortet, eller skrive en adresse.

Til sidst, når du trykker konverter, vil dine koordinater bliver vist i det ønskede format.

Sidst, men ikke mindst: The Worldwide Coordinate Converter accepterer også data med kommaseparerede værdier (CSV).

Kilde: Google Maps Mania: A Google Maps Coordinate Converter..
 

Kort: Sådan får du OpenStreetMap kort på din Garmin GPS

Står du med en fin GPS-modtager, men har ikke råd til et geografisk kort – eller dækker det kort du har, ikke det område du skal rejse til eller løbe i? Eller vil du bare have de skovstier med på kortet, som du ikke kan få andre steder?

Så er det tid til at hente kort fra OpenStreetMap og lægge dem over på GPS-en.

Kortene fra OpenStreetMap skabes løbende af brugerne (dig og mig), og de er ganske gratis at hente og bruge.

Kortene kan hentes til og anvendes på alle mulige slags GPS-modtagere. Helt aktuelt har jeg her anvendt en Garmin eTrex Vista HcX. Fremgangsmåden er muligvis en anden med andre GPS-er.

OpenStreetMap-kort kan nemt overføres til Garmin GPS-modtagere med et (micro-)SD-kort. Og det fungerer perfekt med find-adresse og rutevejledning. 

Her er beskrevet to metoder til at overføre kort til din GPS-modtager. Der findes adskillige, mere langhårede metoder til eksport og import af OpenStreetMap-kort – men her koncentrerer vi os altså om to rimeligt simple metoder. Uanset hvilken metode der anvendes, skal du være opmærksom på, at når du overfører andre geografiske kort end for eksempel Garmins egne til din GPS-modtager, er det dit, og kun dit ansvar.

Jeg anbefaler, at du anvender et tomt SD-hukommelseskort i din GPS-modtager, så du ikke kommer til at overskrive eventuelle allerede eksisterende geografiske kort-filer.

Den ene måde – overfør kortet til din GPS med Stifinder

1. Besøg først Worldwide routable Garmin maps from OpenStreetMap. Zoom kortet ind på det område du har brug for, sæt flueben i "enable manual tile selection", og klik på de områder du skal bruge. Afslut med at indsætte din e-mail-adresse og klik på "Build my map".

2. Du vil modtage en email med et link, når serveren er færdig med at opbygge dit kort. Det kan tage kortere eller længere tid, alt efter hvor stort et område du har valgt. Klik på linket i emailen og download osm_routable_gmapsupp.zip, som indeholder en img-fil, der kan overføres til din GPS:

3. Tilslut din GPS-modtager til computeren, og sørg for, at den kører i USB MASS STORAGE mode. Det foregår normalt via GPS-ens menu OPSÆTNING – INTERFACE – USB MASS STORAGE.

4. Pak osm_routable_gmapsupp.zip ud, og overfør den udpakkede gmapsupp.img-fil til din GPS-modtager. Er du Windows-bruger, kan Stifinder anvendes. På min GPS-modtager skulle gmapsupp.img placeres i mappen Garmin.

Den anden måde – med Garmin MapSource

Hvis du bruger Garmin MapSource, og vil du både kunne bruge kortet i dette program og overføre kortet til din GPS-modtager herfra, skal du i stedet hente filen osm_routable_mapsource.exe og installere den.

Når installationen er færdig, kan du vælge OSM-kortet i MapSource sådan:

Tilslut din GPS-modtager til computeren og overfør kortet til din Garmin GPS fra MapSource-menuen OVERFØR – SEND TIL ENHED.

Voilá – så er der gratis kort på GPS-en!

..og hvis du selv vil være med – det kan ikke siges for tit:

Hvis du selv vil bidrage med veje og stier og steder, der endnu ikke er tegnet ind, er det bare om at besøge OpenStreetMap og se at komme i gang. Korttegneriet kræver ingen særlige forkundskaber, udover lokalkendskabet og viljen til at være med til at skabe et open source kort, som vi med tiden allesammen kan få glæde af.

OpenStreetMap er et projekt der sigter på at oprette og udgive frie geografiske data, som for eksempel vejkort til alle som ønsker dem.

Projektet blev startet fordi de fleste kort som du tror er fri, faktisk har juridiske eller tekniske restriktioner på deres brug, som forhindrer folk i at bruge dem frit.

Her kan du læse meget mere (på dansk) om, hvordan du kan hjælpe OpenStreetMap.

Kort: Stierne i Kohaveskoven

Det er alt for lang tid siden jeg har skrevet om OpenStreetMap, og alt for længe siden, at jeg selv har bidraget med at lægge veje og stier og steder ind på projektet.

Nu hvor foråret har meldt sig og snemasserne er væk, er det igen tid til lange ture i områdets skove – og hvad er så mere nærliggende end at tage GPS-en med og lade den optage ruten?

Vinter/forår er et glimrende tidspunkt til at "optage" stierne i vores skove (hvis man kan komme til for sne). Der er selvfølgelig stadig en pæn afvigelse i GPS-signalet på grund af de høje træer, men det er ikke helt umuligt, som det er, når der også er blade på træerne.

Helt aktuelt brugte jeg og geovovsen nogle timer i Kohaveskoven, fik nogle fine spor med hjem, uploadede dem på OpenStreetMap og redigerede lidt i stregføringen. Resultatet er et fint kort med stierne i Kohaveskoven:

Vis større kort

Her kan ikke engang Google være med! Og de er der næsten allesammen, stierne. Resten tager vi, når regnen holder op.
edit 11.04.2010: Alle Kohaveskovens stier er nu med på kortet – se ovenfor.

Hvis du selv vil lege med, er det bare om at besøge OpenStreetMap og se at komme i gang. Korttegneriet kræver ingen særlige forkundskaber, udover lokalkendskabet og viljen til at være med til at skabe et open source kort, som vi med tiden allesammen kan få glæde af.

OpenStreetMap er et projekt der sigter på at oprette og udgive frie geografiske data, som for eksempel vejkort til alle som ønsker dem.

Projektet blev startet fordi de fleste kort som du tror er fri, faktisk har juridiske eller tekniske restriktioner på deres brug, som forhindrer folk i at bruge dem frit. Her kan du læse meget mere (på dansk) om, hvordan du kan hjælpe OpenStreetMap.

GPS tegning – verdens største selvportræt?

Kunstner Erik Nordenankar fik en spændende idé til et selvportræt: Han sendte en GPS-enhed verden rundt til specifikke koordinater for at tegne det største billede verden nogensinde har set. I hvert fald det største virtuelle billede verden nogensinde har set.

GPS-enheden blev pakket og sendt afsted med transportfirmaet DHL, som fløj den rundt i verden efter de rejseinstruktioner firmaet havde fået af Erik Nordenankar. Det tog dem 55 dage at færdiggøre turen og aflevere GPS-enheden til kunstneren, som downloadede dataene til sin computer for at lave billedet.

Tegningen er lavet i én streg, som passerede seks kontinenter og 62 lande, og tilbagelagde en total strækning af 110.664 kilometer.

Erik Nordenankar har lavet adskillige Youtube videoer og offentliggjort beviser i form af fotos af GPS-enheden og kvitteringer, der angiveligt skulle bevise værkets opståen.

Hvad skal man sige? Det er interessant, uanset om man kan lide værket eller ej. Måske en ny kunstform – GPS-kunst?


Edit 28. maj 2008: Erik Nordenankar har i dag på sin hjemmeside oplyst, at historien er fiktion, lavet som et afgangsprojekt fra Beckmans College of Design. DHL har ikke på noget tidspunkt transporteret nogen GBS-enhed rundt i verden for at tegne noget som helst.

Læs mere på Biggest Drawing In The World..