Træt af Facebook? Eller vil du bare gerne prøve noget andet?
Efter et par mislykkede forsøg med GoogleWave og GoogleBuzz er Google+ Googles tredje skud i bøssen. Og herfra hvor jeg står, ligner det en ganske fornuftig erstatning for Facebook.
Ingen mere eller mindre tåbelige spil. Dejligt enkel og overskuelig brugerflade. Klart bedre fotoupload og -visning. Videochat. Intuitiv opdeling i “cirkler”, så du nemt kan adskille dine familieting fra dine venne- og kollega-ting.
Cirklerne gør det meget nemmere at dele med de rette personer. Jeg kan dele indlæg om geocaching, it, fodbold og madlavning med personer, der rent faktisk interesserer sig for den slags. Og jeg kan dele en god eller dårlig dag på arbejdet, uden at chefen behøver at se det. Jeg kan lave en videochat med enkeltpersoner, en hel cirkel af personer – eller bare gøre den offentligt tilgængelig.
Med “gnister” kan du hurtigt søge efter emner der interesserer dig, og dele dem i din strøm. Gnister lugter lidt af Google Reader eller Google News. Bare med meget nemmere muligheder for deling med dine cirkler.
Hvis du ikke kan vente til Google+ åbner tilmeldingen for alle, har du her en invitation til Google+ (kun de første 150, der klikker og tilmelder sig via dette link, får adgang).
edit 20.09.2011: Google+ er åben for alle. Ingen invitation nødvendig.